Eksterne undervisere

Mads Lønnerup

Chefkonsulent og Partner i SUPPLEMENT AS

Hvem er jeg?

Mit navn er Mads Lønnerup. Jeg har arbejdet som konsulent siden 2007, hvor jeg med skæve vinkler, gejst og entusiasme har undervist i mange forskellige temaer. Jeg har en meget pragmatisk tilgang til teori, uddannelse og udvikling af mennesker, og jeg har altid noget brugbart gemt i ærmet.

Mine kurser og foredrag giver en dybere forståelse af arbejdsglæde og fællesskabsfølelser, og bruger teknikker der kan vende mentalt underskud til overskud.

Baggrund

  • Master i etik og værdier i organisationer (MEVO)
  • Cand.mag. i Religionsvidenskab og Semiotik
  • Fokusområder: Samarbejde, ledelse, kommunikation, trivsel,
    læring og konflikthåndtering
  • Certificeret coach samt certificering i diverse personprofiler

Mine foredrag

Arbejdsglæde og forandringer

Det er misforstået, at arbejdsglæde er at være jublende glad og sige ”yes!” hele tiden.
Arbejdsglæde er i langt højere grad at tage smilende hjem fra arbejde; selv efter en travl og udfordrende dag.
Vi smiler ikke, fordi vi skal hjem, men fordi vi bidrager – fagligt og personligt.

Når vi oplever meningsløshed, så dræner det vores arbejdsglæde. Begrænsede muligheder for at udfolde faglighed påvirker vores trivsel, og det kan får bitterhed til at slå rødder og påvirke samarbejder negativt. Ved at sætte fokus på motivation, samarbejde og arbejdsmiljø, holdes arbejdsglæden i live – og det er vigtigt; for det er dyrt, når arbejdsglæden mangler. Det koster resultater, trivsel, kolleger og ledere. 

Der vil altid være forandringer og udfordringer vi skal igennem, men det er langt nemmere at overkomme, hvis vi har muligheden for at være glade imens.

Målgruppe 
Ledere og medarbejdere, der ønsker at få og at bidrage til en større arbejdsglæde i hverdagen.

Indhold

  • Forandringer er læring – ikke præstation
  • Trivsel; over- eller underskud på kontoen?
  • Har du kigget under din sko?
  • Gæs og andre dyr på arbejdspladsen
  • Dit bidrag til arbejdsglæden

Foredraget giver ideer og konkrete værktøjer til at komme fra mentalt underskud til
overskud.

Mere sammenhængskraft

Øget sammenhængskraft påvirker trivsel og resultater positivt i en organisation.  For at skabe resultater, er vi afhængige af, at relationer og dynamikker stræber efter de samme mål.

Nogle gange kan relationer og dynamikker ubevidst modarbejde sammenhængskraften i organisationen, og det påvirker trivsel og resultater negativt. Ved at øge fokus på virksomhedens sammenhængskraft – sociale kapital – er det muligt at få organisationens uløste konflikter frem i lyset. Modstand mod feedback og selvfedme kan nu adresseres, og det vil få organisationen til at folde sig ud og se i samme retning. Centralt for social kapital er oplevelsen af ’tillid’, ’retfærdighed’ og viljen til at ville samarbejde. 

Tre overskrifter, der giver sammenhængskraft, trivsel og psykologisk tryghed.

Foredraget giver indblik i begrebet ’social kapital’ og inspirerer til, hvordan virksomheden kan
arbejde aktivt med sammenhængskraft, med formålet at påvirke trivslen positivt, så individuelle
og organisatoriske mål nemmere realiseres.

Målgruppe
Organisationer, grupper, teams, der vil have mere ud af hinanden, deres samarbejde og glæde ved
at arbejde sammen med andre.

Indhold

  • At se i samme retning
  • Holdningers tiltrækningskræft
  • ’Tillid’, ’retfærdighed’ og viljen til samarbejde
  • Social kapitals grundbegreber
  • Individuel og fælles succes

Foredraget indeholder korte oplæg præget af storytelling, dialog og refleksioner, der gør den
sociale kapital nærværende og håndgribelig.

I løbet af foredraget er der mulighed for at lave en digital og anonym måling af organisationens
sociale kapital, og samtidig udvælge mulige tiltag, der kan styrke sammenhængskraften.

Varighed
Foredraget varer 2 timer. 
Kan også tilrettelægges som en temadag af 1/2 – 1 dags varighed.

Hvad siger tidligere kursister om Mads?

Kurset om Otto Scharmers U Teorien, med underviser Mads Lønnerup, var en positiv oplevelse. Det er sin sag at gøre Scharmers abstrakte og komplekse teori spiselig, men det synes jeg lykkedes meget godt i dette tilfælde. Mads formåede at give et rigtig godt indblik i teorien, og ikke mindst hvad den kan bruges til.
Lone Engel Westphall
Udviklingskonsulent, Herning Bibliotekerne
Vi var meget begejstret for dit oplæg på seminaret. Det er fantastisk, så god du er til at aflæse, hvilke emner du skal komme ind på i sådan et oplæg! Af alle de konsulenter, jeg har samarbejdet med, er du uden tvivl den, der mest træfsikkert rammer lige nøjagtigt det indhold, som vi gerne vil formidle til en given målgruppe. Så det er virkelig skønt, at du kunne springe til med så kort varsel og levere så godt!
Mette Aistrup
Kursusudvikler, Syddansk Universitet
Tak for en fantastisk dag I dit selskab. Som underviser evner du at formidle på en stærkt underholdende, energigivende og kompetent måde – som fastholder og motiverer til læring. Og, så fører du løbende beviset for, at det du formidler, også virker i praksis. Du er dermed den stærkeste rollemodel for os kursister. Flot – og inspirerende.
Steen Møller Hansen
Områdedirektør, Danske Bank
Vi var imponeret over dine evner til at inddrage og tilpasse dit seminar til afdelingens behov og vores fælles problematikker. Dine pointer blev leveret med humor og samtidig med de fornødne kritiske synspunkter. Det har givet stof til eftertanke og et fælles sprogbrug, som vi kan arbejde videre med. Tak for at holde energiniveauet oppe, og give os lidt at tænke over.
Sidsel Kloster Jensen Digitaliseringskonsulent, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus